Sitemap | Dometic World

Dometic opkøber Waeco Gruppen

Det svenske firma Dometic har købt den tysk baserede Waeco gruppe, og styrker dermed sin position som en global leverandør af produkter til campingvogne/autocampere og fritidsbåde. Dometics omsætning efter opkøbet af Waeco gruppen vil stige til 1000 millioner EUR og antallet af ansatte vil stige til ca. 5800.

- Dometic og Waeco er en perfekt matchning. Sammen kan vi tilbyde et mere komplet udbud af komfortprodukter til det globale fritidsmarked, både til caravanproducenter såvel som direkte til slutbrugerne via forhandlere. Det er ikke kun vores produktsortiment, som komplementerer hinanden, men også vores produktion, salg og geografiske styrker, siger Lars Johansson , President og CEO for Dometic.

Waecos produktsortiment inkluderer bærbare kølebokse til fritidsaktiviteter, indbygnings-køleskabe til biler og lastbiler, køleskabe til fritidsbåde, aircondition til campingvogne og autocampere, en bred række af elektronisk tilbehør såvel som en mængde andre produkter. Waeco har en stærk position på det stigende eftermarked for komfortprodukter til biler og både gennem en veletableret katalogforretning samt et stort forhandlernetværk. Udover dette er Waeco en etableret leverandør til bilindustrien. Waecos primære produktionsfaciliteter er lokaliserede i Kina og firmaet har også mindre produktionsfaciliteter i Tyskland, Italien og Polen.

Dometic er en verdensledende leverandør af køleskabe, køkkenudstyr, vinduer, døre, sanitetssystemer og andre komfortprodukter til producenter af autocampere og campingvogne, såvel som til store fritidsbåde. Dometic har ca. 20 fabrikker rundt om i hele verden. Dometic og Waeco har begge stærke positioner i sine respektive markedssegmenter. Via opkøbet af Waeco, bliver Dometics produktsortiment og virksomhed mere komplet.

- Den primære faktor bag opkøbet er ambitionen om en fortsat vækst og udvidelss af vores produktsortiment samt at skabe et firma, som på et globalt niveau kan blive en totalleverandør af komfortprodukter til alle typer af biler og vogne, samt både, siger Lars Johansson.

Opkøbet er blevet godkendt af konkurrencestyrelserne på de vigtigste markeder.
Fakta Dometic er et svensk firma og er siden længe den ledende globale leverandør af komfortprodukter til autocampere og campingvogne samt store fritidsbåde. Idover køleskabe, tilbyder Dometic andet køkkenudstyr, markiser, airconditions, vinduer, døre, lys såvel som mange andre produkter. Dometic tilbyder også specialkøleskabe og andre produkter til sundhedssektoren og til hotelindustrien. Dometic, som i dag er en selvstændig virksomhed, blev i 2001 solgt fra Electrolux Leisure Appliances og er i dag ejet af fonde bestyret af BC Partners. Dometic har ca. 4000 ansatte, produktionsfaciliteter i mere end 10 lande og sælger til ca. 100 lande. Dometics omsætning var ca. 7,5 milliarder SEK i 2006.

Waeco er et familieejet firma baseret i Emsdetten, Tyskland og startede 1974. Firmaets oprindelige produktsortiment var airconditions samt en bred række af termoelektriske og kompressorkølebokse/skabe til fritids- og bilindustrien. I dag er produktsortimentet blevet udvidet med tagmonterede airconditions og elektronisk tilbehør. Waeco har 1800 ansatte ved 4 produktionsfaciliteter og et stærkt forhandler- og servicenetværk i 25 lande. Omsætningen 2006 var 180 millioner EUR.
____________________________________

For yderligere information, kontakt venligst:
Lars Johansson , President og CEO for Dometic


Dometic Denmark A/S Nordensvej 15, Taulov 7000 Fredericia Tlf: +45 75 58 59 66 Fax: +45 75 58 63 07 info@dometic.dk