Pressemeddelelse

SeaStar Solutions skifter navn til Dometic Marine

Den globale fritidsbådsvirksomhed SeaStar Solutions® har ændret navn til Dometic Marine og er nu integreret i Dometic Group.
Alle faciliteter i Nordamerika, som tidligere har tilhørt SeaStar Solutions, har ændret navn til Dometic Marine, og alle ansatte er nu Dometic-medarbejdere.

Hele organisationen er nu en del af Dometic Group, og også de digitale aktiviteter bliver flyttet over på Dometics hjemmeside.

Ved dette års IBEX show, som er den største professionelle marinebegivenhed i USA, vil Dometic for første gang vise én fælles stand med produkter fra Dometic, det tidligere SeaStar Solutions og Dometic Blinds som én familie og på ét sted.

Peter Kjellberg, Chief Marketing Officer, Dometic Group siger: “Siden erhvervelsen af SeaStar Solutions i november 2017 har SeaStar Solutions haft en stabil vækst, og de innovative produkter har støttet vores virksomhed i lystbådesegmentet. Samlet som Dometic Marine fortsætter vi nu med at tilbyde vores kunder de bedste løsninger i branchen.”

Eric Fetchko, President for Dometic Marine i Amerika, siger: “76 års historie og engagement gør, at SeaStar Solutions kan tilbyde sejlere kontrolapparater med branchens førende teknologi og viden. Med det nye navn, Dometic Marine, vil vi fortsætte denne udvikling og udvide vores forretning endnu mere.”

Bemærkning til redaktørerne

 

Pressekontakt

Minako Nakatsuma Olofzon |  pr@dometic.com  |  +46 8 501 025 41

Om Dometic

Dometic er en globalt førende virksomhed inden for mærkevareløsninger på områderne mad- og drikkevarer, klima, strøm og kontrol, sikkerhed samt hygiejne og sanitet. Dometic har afdelinger i Nord- og Sydamerika, Europa, Mellemøsten, Afrika og Asien og tilbyder produkter til brug i fritidskøretøjer, lastbiler og biler, fritids- og arbejdsbåde samt til mange andre anvendelser. Vores motivation er at tilbyde intelligente og pålidelige produkter med enestående design. Vi sælger vores produkter i ca. 100 lande, og vi har et globalt distributions- og forhandlernetværk til rådighed for vores kunder. Dometic har ca. 8.000 ansatte i hele verden, nettoomsætningen var i 2018 på mere end 18,0 milliarder SEK (2,0 milliarder USD), og hovedsædet ligger i Stockholm, Sverige.

Del dette indlæg
Facebook logotype Twitter logotype LinkedIn logotype