Købsvejledning til klimaanlæg

VÆLG DET RIGTIGE KLIMAANLÆG

Den friske, kølige luft fra et klimaanlæg kan være lige det, der skal til for at få en behagelig tur. Denne købsvejledning kan hjælpe dig med bedre at forstå de forskellige klimaanlægs funktioner og fordele, så du kan vælge det perfekte klimaanlæg til dig og dit køretøj!

DET STORE SPØRGSMÅL: EJER DU EN CAMPINGVOGN, AUTOCAMPER ELLER CAMPERVAN? STØRRELSEN GØR EN FORSKEL.

Ikke alle køretøjer er kompatible med alle typer klimaanlæg:

Isoleringen på de forskellige modeller kan variere, så vi anbefaler, at du snakker med din autoriserede forhandler eller dit servicecenter for at få et godt råd til, hvad der passer til dit køretøj.

Køretøjets længde har også indflydelse på valg af klimaanlæg, da der skal en kraftigere model til køretøjer med et stort indeareal. I nogle tilfælde er det nødvendigt med mere end ét klimaanlæg.

HVAD ER FORSKELLEN PÅ TAGKLIMAANLÆG OG KLIMAANLÆG TIL MAGASINET?

Klimaanlæg er enten designet til montering på taget af køretøjet eller i et indvendigt opbevaringsrum.

Tagklimaanlæg

Tagklimaanlæg sidder på taget af dit køretøj i vinduesåbningen. Taget skal være fladt og have tilstrækkelig plads til monteringen.

Andre overvejelser:

  • Opbevaring: Det optager ikke værdifuld opbevaringsplads inde i køretøjet. Dette er især praktisk for ejere af små køretøjer med begrænset plads indvendigt.
  • Lys: Tagklimaanlægget kan betyde, at det naturlige lys reduceres på grund af dets placering i vinduesåbningen. Medmindre du køber et tagklimaanlæg med integreret vindue!
  • Luftfordeling: Vælg imellem en luftfordelingsboks eller, hvis du ønsker at målrette luftfordelingen bedre, et rørføringssystem.
  • Højde: Tagklimaanlægget øger køretøjets højde, men du kan vælge en elegant model med lav profil, der vil minimere dette markant.
  • Opvarmning: Da varme stiger opad, er det ikke optimalt med en tagmonteret enhed, hvis du skal bruge den til opvarmning.

 

Klimaanlæg til magasinrum

Et klimaanlæg til magasinrum er placeret inde i køretøjet – under et sæde eller i et opbevaringsrum. Dette er perfekt, hvis du har buet tag, eller hvis taget er optaget af andre ting.

Andre overvejelser:

  • Opbevaring: Du vil miste opbevaringsplads i køretøjet, hvor klimaanlægget er monteret.
  • Lys: Vinduer er upåvirkede, hvilket betyder, at anlægget ikke forhindrer lyset i at komme ind.
  • Fordeling: Sker altid via et rørføringssystem, så du kan styre en bred fordeling af kølig luft i de ønskede rum.
  • Højde: Dit køretøjs frihøjde påvirkes ikke.
  • Varme: Enhedens lave placering gør dens varmefunktion mere effektiv.

HVILKET KLIMAANLÆG ER HURTIGST TIL AT AFKØLE LUFTEN?

Et klimaanlægs “kølekapacitet” (sommetider kaldt pull down-effekt) angiver, hvor hurtigt den afkøler luften. Effekten måles i British Thermal Units per hour (BTU/h). Hvis du vil føle temperaturfaldet så hurtigt som muligt, skal du vælge et klimaanlæg med høj kølekapacitet.

fritidskøretøj, autocamper, søbred, sø, bjerge, sne, skiløb, snowboarding, natur, vandring, udsigt, kikkert, træer, skov

TÆNKER DU PÅ DIT KØRETØJS FRIHØJDE?

Lave forhindringer, såsom broer, gør det værd at overveje frihøjden på dit camping- eller fritidskøretøj. Den oplagte løsning er at vælge en enhed til magasinrum, som ikke øger højden på køretøjet. Men faktisk øger en aerodynamisk tagenhed kun køretøjets højde med 25 cm, hvilket også gør den til et godt valg.

 

Dometic, fritidskøretøj, campervan, autocamper, ferie, vej, kørsel, sø, bjerge, sol, natur

VIL DU FORTSAT HAVE LYS FRA TAGVINDUET?

Selvom tagenheder placeres over køretøjets vindue, behøver du ikke at miste lyset fra vinduet. Hvis du sætter pris på naturligt lysindfald, vil du blive glad for et innovativt tagklimaanlæg med integreret vindue.

Dometic, marine, motorbåd, klima, varm, hyggelig, lys, ventilation, soveværelse, sove, livsstil

HVOR SKAL DU REJSE HEN? OVERVEJ EFFEKT OG KLIMA.

Klimaanlæg kan andet og mere end at køle luft. Der er forskellige funktioner, du kan have glæde af, afhængig af hvor du skal hen. Vi anbefaler, at du overvejer, hvilke strømkilder der er der, hvor du skal hen, og sørger for, at dit klimaanlæg kan bruges der.

Opvarmning

Varme stiger opad, derfor anbefaler vi klimaanlæg til magasinrum for at få det bedste varmeresultat. Varmen fordeles meget mere effektivt fra under køretøjet, hvilket giver et lavere energiforbrug.

Men du skal være opmærksom på, at et klimaanlægs varmefunktion ikke er kraftig nok til brug ved temperaturer tæt på frysepunktet. For effektiv opvarmning i koldt vejr anbefaler vi at bruge et specielt varmeapparat.

 

Luftrenser

Hvis du kommer til at køre til meget forurenede områder med luft i dårlig kvalitet er det praktisk, hvis dit klimaanlæg har luftrenserfunktion. Den fjerner også dårlig lugt fra opbevaring og lugt fra uheld i køkkenet!

 

Alt-i-ét

Nogle få udvalgte klimaanlæg kan det hele, afkøle, opvarme og rense luften. Hvis det er sandsynligt, at du vil køre lange afstande og opleve forskellige klimaforhold i dit camping- eller fritidskøretøj, så er et alt-i-ét-klimaanlæg løsningen, der sikrer dig komfort.

 

Effekt

  • Strømkilder varierer fra land til land og kan kræve forskellige sikringer. Så sørg for, at dit klimaanlæg er kompatibelt med de lokale elektricitetskilder.
  • Hvis du godt kan lide at tage langt væk fra civilisationens komfort, har du brug for en generator til at forsyne dit klimaanlæg “uden netstrøm”.

HVAD MED LAVT STRØMFORBRUG?

Et klimaanlæg, der sparer strøm, sparer penge og er godt for miljøet! Det er altid en fordel for et elapparat.

Dometic fritidskøretøj autocamper telt strøm lys Dag6 1184, lys, fritidskøretøj, autocamper, telt, varme, varm, komfort, udflugt, rejse, natur, hav, kyst

HVOR MANGE KLIMAANLÆG HAR DU BRUG FOR?

Dette afhænger af størrelsen på dit køretøj. Større camping- og fritidskøretøjer (over 8 m) kan have brug for mere end ét klimaanlæg til at afkøle hele køretøjet.

Klimaanlæggets placering, og om det er med rørføring, har indflydelse på dette spørgsmål. Rørførte systemer kan anvendes med både tag- og magasinklimaanlæg. De fordeler den kolde luft i hele køretøjet. Tagenheder kan også anvende ikke-rørførte systemer. Den begrænsede fordelingsrækkevidde for ikke-rørførte systemer kan betyde, at du har brug for to separate enheder til at afkøle hele køretøjet.

Dometic fritidskøretøj autocamper cykel markise Dag6, dag, autocamper, fritidskøretøj, cykle, mtb, mountainbike, cykel, natur, atletisk, fri, klipper, kyst, hav, sø, søbred

HAR DU BRUG FOR TO ELLER FIRE LUFTDYSER?

Luftfordelerbokse har et fleksibelt antal dyser og flere placeringsmuligheder, så du har styr på luftcirkulationen. Vælg dyser, evt. drejelige, på alle enhedens sider og op til to på bagsiden. Overvej, hvor, hvornår og i hvilke situationer du vil sætte mest pris på enhedens opfriskende evne.

Dometic, campingvogn, fritidskøretøj, autocamper, klima, kvinde, læsning, hyggelig, tæppe, indenfor, hav, udsigt, vindue

SKAL DU BRUGE KLIMAANLÆGGET, NÅR DU KØRER?

Klimakontrol på farten – DC-kittet gør det muligt at bruge enheden under kørsel med strøm fra køretøjets 12-voltsbatteri.

fritidskøretøj, autocamper, bjerg, vej, rejse, tur, udendørs, sø, træ, vindue, dør, køretøj, solskin, frihed, natur

NU ER DU KLAR TIL AT VÆLGE

Vi håber, denne guide har givet dig en bedre forståelse af, hvilken type klimaanlæg du ønsker at købe. Nu har du den viden, der skal til, så hvorfor ikke gøre brug af vores interaktive redskab? Svar på et par spørgsmål, så anbefaler vi det klimaanlæg, der passer til dig!